AffiliateDM 2013 – Status, mit projekt og hvordan DU vinder en hestemaske

AffiliateDM har nu været i gang i et par måneder – og jeg er efterhånden kommet til den konklusion, at det heller ikke bliver tredje gang, jeg vinder min egen konkurrence. Men jeg kan glæde mig over så mange andre ting.

Først og fremmest har vi fået over 100 deltagere til denne omgang af AffiliateDM – og flere sponsorkroner end nogensinde før. Det synes jeg er rigtigt flot. Affiliate marketing trives fantastisk i Danmark. Jeg snakker hele tiden med nye (unge), der går i gang og er klar på at tjene nogle penge online.

I forhold til AffiliateDM har en sikker vinder ikke trukket fra feltet ligesom sidste år – så det er stadig helt åbent. Og der er meget ære at hente.

Se stillingen her.

Min egen indsats – 123Tandlæge.dk

Det var min plan, sammen med min yndlingsprogrammør Lars Rasmussen, at vinde AffiliateDM med 123Tandlæge.dk.

Desværre blev Lars ramt af rigtigt meget arbejde i 1337 ApS – og jeg valgte at gå all in balls out på JUF.dk, som jeg nu bruger så godt som al min tid på.

Derfor er 123Tandlæge.dk skubbet i baggrunden.

Men idéen med at lave en RFQ-tjeneste for tandlæger, en transaktionsbaseret tjeneste, holder et hundrede procent. Derfor har Lars og jeg lagt en plan.

123Tandlæge.dk har fået et nyt design – du kan se forsiden herunder:

Du kan trykke for stort billede.
Du kan trykke for stort billede.

Lars og jeg sætter os sammen her snart til en 24-timers. Lars programmerer hele sitet og et par ekstra gode funktioner, mens jeg sætter mig og laver hardcore søgemaskineoptimering på det.

Så lader vi mere eller mindre siden stå i et halvt år.

Allerede nu trækker siden besøgende – her de sidste 30 dage:

statistikfor123tandlæge

Og om et halvt års tid, hvor jeg burde have sat system i JUF.dk og Lars ikke længere studerer, er vi klar til at overtage endnu en verden.

Det glæder jeg mig til at vise jer mere om.

Som nævnt tager JUF.dk al min tid – og det har jeg det rigtigt godt med. Jeg glæder mig til at dele noget mere fra den front; noget mere om, hvordan jeg overtager advokaternes verden og giver dem min i stedet.

hestemaskePræmier

JUF.dk har fået nogle rigtigt lækre sponsorater bl.a. fra Coolstuff.dk.

Og dem skal vi have uddelt.

Derfor kan du vinde præmier således her indtil nytår:

  • 1.250 kroner + Hestemaske fra Coolstuff.dk går til den, der har haft flest besøgende samlet på sit site per. 1. december 2013.
  • 1.250 kroner + Hestemaske fra Coolstuff.dk går til den, der har det største samlede antal ord publiceret på sit site den 1. december 2013.
  • 1.000 kroner til Smartbuyglasses.dk går til den, der fører konkurrencen per 1. december 2013.
  • 1.000 kroner til Smartbuyglasses.dk går til den, der har lavet det største antal salg per 1. december 2013.
  • Et halvt års brug af Affiliateplug.in går til den, der har lavet den bedste prissammenligningsside (Lars Rasmussen er dommer)

I år er der færre præmier til vinderen, end der var sidste år – men til gengæld har vi samlet penge til at holde et brag af en afslutningsfest takket være Partner-Ads.dk. Sidste år var afslutningsfesten en fænomenal fornøjelse, der først sluttede kl. 04 om aftenen efter de fedeste røverhistorier nogensinde, og jeg regner med, at næste år bliver præcis det samme.

Jeg har ikke mere fornuftigt at sige herfra – held og lykke i den fortsatte konkurrence.

P.S:

Hvis du har 30 sekunder vil jeg sætte enorm pris på din stemme på mig til IVÆKSTprisen 2013, hvor jeg er nomineret som ”Årets Unge Håb”. Den pris vil betyde meget for mig og JUF.dk – hvis jeg kan lokke en stemme ud af dig, sætter du mig i stor karmagæld. Skriv meget gerne en kommentar herunder, har du smidt en stemme på mig!

Du kan stemme her: http://ivaekstprisen.ivaekst.dk/stem.php?id=6

/Halfdan

5 responses to “AffiliateDM 2013 – Status, mit projekt og hvordan DU vinder en hestemaske

  1. Fedt med JUF.dk! Jeg glæder mig til at se, om det kan kaste en pris 🙂

    – De sponsorater fra Coolstuff, er det kontant eller gavekort, der er tale om? 🙂

    Dbh,
    Sander

  2. “1.250 kroner + Hestemaske fra Coolstuff.dk går til den, der har det største samlede antal ord publiceret på sit site den 1. december 2013.”

    Kan forestille mig, at de fleste har travlt med at skrive på nuværende tidspunkt. 😉

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kontakt mig og boost din online markedsføring

Kan jeg hjælpe med noget? Brug kontaktformularen herunder – jeg vender hurtigt tilbage.