5 online marketing-tricks til julesalget i 2015

Juletiden er fantastisk for alle i detailhandlen.

Mens vi konsulenter ligger og græder fordi B2B-markedet fra midten af december i store træk går i stå som i sommerferien kan I glæde jer over rødglødende kasseapparater.

For nogle mere rødglødende end andre.

Til juletid har du som webshop mulighed for at lave online markedsføring ulig resten af året. Kampagner virker her, som resten af året ikke ville give mening. Og nogle ting virker hele året og bare ekstra godt i anledning af juletiden.

Jeg har skrevet 5 tricks ned. Det er 5 ting, du med lidt snilde selv kan gøre og alternativt kan få sat op for få penge.

Husk dog – de her ting er intet værd, hvis du ikke eksekverer. 99 % af dem der læser det her tænker ‘det er smart’ og fortsætter så med hvad de lavede før. Du kan blive den ene procent, der tager action og tjener pengene.

Jeg håber, du lader dig inspirere!

1 – Markedsføring på Facebook for tidligere kunder

facebook likes

I alle moderne shopsystemer har du mulighed for at trække en e-mailliste over samtlige kunder, der nogensinde har været igennem butikken. Du må ikke sende dem en mail, for det skal de give dig tilladelse til.

Her er Facebook noget nemmere at arbejde med.

Ved hjælp af funktionen ”Brugerdefinerede målgrupper” har du mulighed for at uploade alle dine tidligere kunder i butikken som en målgruppe til en annonce for din virksomhed.

Du gør sådan her:

  • Eksporter alle dine tidligere kunder til et CSV-ark med én kolonne indeholdende alle dine mails
  • Upload som brugerdefineret målgruppe
  • Opret en annonce og vælg denne målgruppe
Her er vi inde at oprette en brugerdefineret målgruppe. Vælg “Kundeliste”.
Vælg så “Overfør en fil”.
Upload dit CSV-ark med én kolonne.

Med Facebook-annoncering betaler du 40-60 kroner per 1000 visninger. Det er dyrt, hvis du ikke segmenterer ordentligt. 50 kroner for at ramme 1000 tidligere kunder kan give dig en potentielt meget høj ROI.

Det er altid nemmere at konvertere en kunde anden gang end første gang og her er Facebook et stærkt værktøj.

Især i juletiden, hvor din ROI bare er endnu bedre end den plejer at være med al betalt markedsføring.

2 – Black Friday event på Facebook
shutterstock_327094508

Black Friday løber af staben den 27. November 2015. De sidste år er den amerikanske festdag bare blevet større og større i Danmark. I år falder den tilmed på sidste hverdag i måneden og derved lønningsdag. Jeg gætter på vi ser en ny rekord i år.

En smart måde at nå både eksisterende og nye kunder i butikken på dagen på er ved hjælp af et Facebook-event.

Se fx hvad Dennis Drejer og Rito.dk har gjort her.

rito black friday

Eventet har per skrivende stund mere end 1000 deltagere. Deltagernes venner kan se, at deres venner er med til ”Black Friday hos Rito”. Dennis kan skrive opdateringer hele dagen med gode tilbud, der kommer bredt ud. Det er smartere end at bruge en almindelig side og et godt supplement til markedsføring på dagen med e-mail markedsføring.

3 – Remarketing i søgeresultater for kunder

search engine marketing

Google har for nyligt givet mulighed for, at du – som du gjorde i skridt 1 med Facebook – kan uploade en e-mailliste til AdWords og byde højere for denne målgruppe end andre.

Læs mere om den funktion her.

I praksis betyder det, at hvis en tidligere kunde i din butik Googler efter din vare kan du byde 10 kroner for det klik i stedet for de normale 8 kroner. Den højere klikpris kan forsvares fordi at tidligere kunder er mere tilbøjelige til at konvertere i din butik igen (forudsat du leverede en god oplevelse første gang).

Ligeledes har du mulighed for at lave remarketing-lister, så tidligere besøgende får et højere bud i AdWords. Ræsonnementet er det samme. De der kender dig og din virksomhed er mere tilbøjelige til at lægge penge i kassen.

I juletiden specielt kan du overveje et højere bud for ikke alene din remarketing-liste, men alle i det hele taget. Din konverteringsrate stiger som vi nærmer os de sidste indkøbsdage og du kan derfor tåle at betale mere per klik.

Tilføjelse: Jeg har fået lidt tal at supplere dette indlæg med. Christian fra Evermart.dk bruger remarketing på Facebook til at fange de, der ikke køber hans elektronik i første omgang. Christian har eksperimenteret med cookietid for at finde ud af hvornår folk køber. For hans forretning giver det bedst mening med remarketing de første 10 dage. De køb der kommer herefter koster for meget til, at det som hovedregel kan svare sig. Du kan selv opleve hvordan det er et blive forfulgt af Christian rundt på nettet, hvis du går ind for at kigge efter tilbehør til dit GoPro-kamera.

Jesper Neergaard bestyrer Incover.dk (en del af Firtal Web) og byder i juletiden 25 % højere på alt og det er en god forretning. Du kan gøre ham kunsten efter.

4 – “Gaver til ham”, “Gaver til hende” – SEO

en mand giver gave til kæreste

Til november og december bliver en klassisk søgning genoplivet:

”Gaver til ham”, ”gaver til hende” og ”julegaver i [årstal]” er søgninger, der går igen hvert eneste år.

google trends

Med mindre din virksomhed er Unisport eller Matas er det svært at komme op at ranke organisk på et tungt søgeord som ”gave til ham”. Har du god avance på dine varer er AdWords en mulighed.

Overvej dog også relaterede søgninger. Du kan få en del inspiration af TinySuggest fra Per Allerup.

”Alternative gaver til ham”, ”adventsgave til ham” og ”gave til ham der rejser” giver dig muligheder for at lave et stærkt stykke indhold og skyde genvej til toppen af søgeresultaterne for færre, men målrettede og værdifulde søgninger.

DuGlemmerDetAldrig.dk er blandt de shops, der gør det godt i denne kategori med deres gaver til ham-sider:

duglemmerdetaldrig i søgemaskinerne

5 – Separat mailliste med tilbud hver dag

email markedsføring

Søren Sieg Jensen fra Cykelpartner.dk er skarp til nyhedsbreve.

En af de ting han tidligere har gjort godt kan du gentage i år til jul. Søren har en e-mailliste med mange titusinde nyhedsbrevsmodtagere, men hvis han kører 1-2 mails om dagen i juletiden vil uforholdsmæssigt mange melde sig fra.

Derfor har Søren oprettet en speciel ”juleliste”, der får mange tilbud. Hvis en person melder sig af julelisten afmelder han sig ikke den almindelige liste, der begynder igen i januar i almindeligt tempo.

Du kan være aggressiv og klemme ud af din e-mailliste hvad den kan trække, men uden at du ødelægger næste års grundlag for salg via e-mails.

I praksis skal du blot duplikere din liste i dit foretrukne mailprogram og være opmærksom på hvilken liste, du så sender ud til.

Hvis du undrer dig over det juridiske – ingen paragraf tager direkte hensyn til om du har ret til at duplikere dine lister og alene lade folk afmelde sig den ene. Gør det inden der bliver taget stilling til det, for her har du som webshopejer alt at vinde og intet at tabe i forhold til nuværende retssituation.

2 responses to “5 online marketing-tricks til julesalget i 2015

  1. Cool indlæg.

    Hvor godt synes du selv det virker med upload af e-maillister til AdWords? Synes Google stadig halter lidt her, da de ikke helt fanger en procentdel stor nok af de e-mails man importerer. Har læst de kun fanger gmails i første omgang. Hvad er dine erfaringer?

  2. Hej Halfdan

    Tak for et super indlæg. Jeg havde aldrig tænkt over at der kunne være en seo fordel, ved at lave “gave til ham” og “gave til hende”. Det må jeg få lavet. 🙂

    mvh Simon

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kontakt mig og boost din online markedsføring

Kan jeg hjælpe med noget? Brug kontaktformularen herunder – jeg vender hurtigt tilbage.