SEO af et produkt på en webshop

Der er rigtigt mange penge at hente på at optimere ens produktsider på en webshop – det ved alle dem, der allerede gør det. Jeg har herunder lavet en gør-det-selv guide til, hvordan du kan lave SEO på dine produktsider og få de søgende på Google direkte ind på den relevante side.

Indlægget her skal ses i sammenhæng med det indlæg, jeg for et par måneder siden skrev om at lave SEO på en kategoriside. Og bare rolig; jeg kræver ikke, at du skal skrive 2.000 ord til dine enkelte produkter. 🙂

1: Titel og overskrift i orden

Jeg tager her udgangspunkt i den aarhusianske Made4men.dk med en af deres næsehårstrimmere.

Vi går ud fra at M4M ønsker at ranke på “Remington NE3350″ og på ” Næsehårstrimmer”.

Det betyder, at begge ord skal indgå i titlen, og man skal huske, at det har stor betydning hvilket ord, der kommer først og hvilket der kommer sidst. Det skyldes, at Google automatisk går ud fra, at det ord, der kommer først, er det vigtigste.

Det hjælper desuden ikke nødvendigvis at bruge det samme ord flere gange, og f.eks. skrive “næsehårstrimmer” to gange. Hvis man vil henvise til produktet flere gange, er det bedre at bruge et synonym. Et relevant ord at medtage i beskrivelsen til en næsehårstrimmer kunne være “klip næsehår” (men jeg garanterer ikke, at der er nogen, der søger på det).

Overskriften, eller header one (h1)m er det vigtigste stykke tekst på siden. Det er her kunderne bliver præsenteret for navnet på produktet (Remington NE3350) i modsætning til kategorien (næsehårstrimmer). Begge ting bør fremgå. Det ville være en fejl kun at kalde produktet for fx “NE3350” – det er der ikke mange søgninger på. Det gør M4M også rigtigt:

made4men h1

1.5: Titel og description

I samme kategori som titel og overskrift skal du naturligvis også huske det ekstremt vigtige title tag og meta description. Det er den tekst, du ser i søgeresultaterne:

meta snippets

Hvordan du laver disse afhænger af dit shopsystem. I WordPress (WooCommerce fx, se eksempel her) kan det gøres nemt med et plugin kaldet Yoast SEO. I Magento er det ikke lige så nemt.

Reglerne for din titel følger reglerne for din overskrift. Du har 70 tegn, inklusive mellemrum, at spille med. Titel-tagget har stor betydning for din ranking.

Din meta description, herover “Jeg har lavet en guide til..”, betyder ikke noget for din ranking. Du behøver altså ikke at have dine keywords her. Du skal bare sørge for at skrive noget, du får brugeren til at klikke sig ind på din side.

2: Produktbeskrivelsen

Produktbeskrivelsen er ekstremt vigtig. M4M har gjort det helt rigtige ved at skrive en lidt længere, unik tekst. Alt for mange webshops begår den kæmpefejl at kopiere producentens produktbeskrivelse. Det giver absolut intet på SEO-kontoen og hvad værre er, kunden, der skal købe produktetet, bliver ikke budt velkommen med en beskrivende tekst (på mere end 30 kedelige ord). De fleste kunder vil gerne have mulighed for at læse lidt om det produkt, de er igang med at købe. Og hvis de kan det på konkurrentens webshop…

Jeg anbefaler, at man som minimum skriver 100 ord – og meget gerne flere.

Hvis det virker som en uoverskuelig opgave, kan man få en billig tekstforfatter på Amino til at skrive teksterne for 20-30 kr. stykket. Man kan med fordel betale en ti’er ekstra og faktisk få gode tekster. 😉

Sådan fordobler du forresten konverteringen: DGDA.dk, der sælger oplevelsesgaver, er der videoer på nogle af produktsiderne. Det er flotte videoer på cirka et minut stykket.

produktside på duglemmerdetaldrig

De undersider med video har en over dobbelt så god konvertering, som de undersider uden. Med video på undersiden fordobles konverteringen. Det fortalte ejeren Lasse Kjær om til ConversionBoost i marts måned.

Dine produktbeskrivelser behøver ikke at bestå alene af tekst. Video spiller super godt og giver links fra YouTube. Mange gode produktbilleder er også en fantastisk ting.

Men husk lige de >100 unikke ord per styk. Så mange webshops glemmer dem, og det er din store chance for at stå ud fra mængden og erobre de gode placeringer.

Jeg anbefaler Videofabrikken.dk, skal du have flere tips og noget professionel sparring på videoområdet. Henrik Brændgaard er eminemt.

2.5: Beskrivelse af produktbilleder

Du skal også beskrive dine billeder. Når du uploader et produktbillede kan du skrive en “alt-tekst” til billedet. Denne tekst, samt titlen på billedet, læser søgemaskinerne. Uploader du fx et billede af en rød sweater kan du skrive “rød sweater” i titlen og “rød sweater i strik med vertikalt mønster” i din alt-tekst. For billedet herover af DGDA ser det således ud for mig i WordPress:

et billede af titel og alt tekst i wordpress

3: Brugeranmeldelser

Der er flere fordele ved at tillade brugeranmeldelser på en produktside.

For det første er de fleste typisk glade for deres køb, hvilket giver nye købere en større grad af tryghed ved at bruge siden.

Dernæst betyder det brugergenereret indhold – det gør domænet tungere.

Og slutteligt betyder den løbende fornyelse af indholdet, at Google oftere vil crawle siden og det er jo i sig selv et tegn på, at siden er noget værd.

Man behøver desuden ikke længere spekulere på, om ens keyword density er tilstrækkelig høj – for det bliver der ikke længere lagt vægt på. Vi lever ikke i 2010 længere. 😉

anmeldelser på en webshop der sælger skidustyr
Blacksnow.dk får mere tekst på siden ved at tillade anmeldelser – og jeg får ikke mindre lyst til at købe deres snapback, når jeg læser denne tekst.

4: Links, links og æbler… nej links 🙂

Har du først gjort alt ovenstående til punkt og prikke kan du enten vælge og sidde ventende på, at SEO-guderne giver dig dine fortjente placeringer – eller du kan vælge at hjælpe dem på vej.

I forhold til linkbuilding gælder de samme regler for produktsider som for så meget andet. Skab dem i et fair tempo, lad være med at søge de mest suspekte kilder og vær derudover konsistent i din linkbuilding.

Jeg vil ikke sige så meget her om emnet – jeg vil blot notere, at man kan opnå nogle meget spændende resultater for ens produktsider med unik tekst og linkbuilding kombineret.

Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at købe dette billede. Sorry.
Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at købe dette billede. Sorry.

5: Rel canonical

Med rel canonical-tagget er det muligt at snyde lidt i forhold til produktbeskrivelser.

Hvis du har mange produkter, der ligner hinanden, kan du bruge rel renonnical til at fortælle Google, hvilket af produkterne der er det vigtigste. Har du 5 blå luffer kan du fortælle Google, at én af dem er den vigtigste og så få vist denne i søgeresultaterne.

Det er smart, hvis du har den samme produktbeskrivelse på alle dine 5 blå luffer.

Det er dog en bedre løsning at skrive nogle gode, unikke produkttekster til alle dine 5 blå luffer og så eventuelt linke internt til den vigtigste af de 5. Der må jo være et eller andet, der adskiller de 5 modeller, og det kan du bruge til at skabe en tekst på lidt over 100 ord på.

Der findes udmærkede tekster om brugen af rel canonical (eller kanonisk indhold på dansk), som du kan finde. Jeg vil ikke gå ind i det tekniske her – mit indtryk er ikke, at majoriteten af de danske webshops har så lig produkter, at de er nødt til at bruge kanoniske referencer. Vær i øvrigt opmærksom på, at man skal vide, hvad man laver, når man bruger rel=”canonical”. Man kan godt komme galt afsted. Hyr en person, der ved hvad han laver, hvis du er det mindste i tvivl på dette punkt.

Du kan se en video med Matt Cutts fra 2009, dengang hvor han ikke var så bange for ansigtsbehåring, hvor han forklarer idéen udmærket:

6. Resten af domænet

Har du styr på ovenstående har du allerede nogle hamrende gode produktsider, der er bedre end 90 % af de danske webshops.

Så kan du passende bruge tid på almindelig linkbuilding til dine sider, på at skabe mere indhold, at kickstarte en blog eller måske at øge kendskabet til din webshop ad anden vej. Eller bare at sende alle de ordrer ud, du får ind ad mailindbakken hver eneste dag.

Har du spørgsmål til SEO af produkter på en webshop skal du være velkommen til at skyde herunder. 🙂

Tjek mine andre SEO-tips her.

8 responses to “SEO af et produkt på en webshop

  1. Fantastisk guide Halfdann, selv for os seo’er, Tak!

    Faktisk undre jeg mig meget over at folk ikke bruger videoer mere på webshops, end de gør nu. Jeg fortæller alle nye kunder om det.

  2. Hej Halfdan

    Godt og brugbart indlæg! Og i øvrigt dejligt at se, at du (endelig) kommer med noget nyt på bloggen ;-)!

    Jeg har lige et spørgsmål; Du skriver (under Punk 3: Brugeranmeldelser), at keyword density ikke længere er væsentligt – Er det så i forhold til brugeranmeldelserne eller bare generelt for SEO-tekster?

    -Mads 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Kontakt mig og boost din online markedsføring

Kan jeg hjælpe med noget? Brug kontaktformularen herunder – jeg vender hurtigt tilbage.