#prøverigen: Wagl.dk, mit første store projekt

Nikolaj Astrup – skaberen af WorkAway og 62 % af alle lukkede danske CVR-numre – og jeg talte for nyligt om, hvordan det danske startupmiljø er meget lidt villige til at tale om deres fejlslagne projekter.

31dd7511fe8df0e6f806d6d4da0a637fOg det er en skam, for de fejlslagne projekter går der 10 af for hver gang et projekt går godt.

Derfor blev vi enige om med et par venner og bekendte i miljøet at skrive om et par af de ting, vi tidligere har beskæftiget os med og som ikke blev en succes lige til avisernes forside. Det sker under hashtagget #prøverigen og vi håber, du også har lyst til at dele dine!

Her vil jeg gerne skrive om Wagl.dk – mit første projekt, jeg havde udset til at blive stort.

Eksisterende koncept kopieret til Danmark

Kristoffer-FønsKristoffer Føns – manden, der fik mig ind i tekstforfatning og derved indirekte hele det her miljø til at starte med – fik under sit ophold i Tyskland med Wimdu som arbejdsplads idéen til at kopiere amerikanske DogVacay til Danmark.

Idéen var simpel:

Der findes flere millioner hunde i Danmark. Ejerne skal på ferie og kan ikke tage hunden med. Og så skal man enten finde et internat (skide synd for hunden) eller nogle venner (træls, når du kommer med Plet for sjette gang).

Vi ville bygge en portal, hvor hundepasser kunne finde hundeejer og fokusere på at stille gode ydelser til rådighed for dem.

Kristoffer og jeg gik i gang.

Vi fandt på navnet – Wagl.dk.

Vi fik designet en faktisk meget fin side af den fyr fra Bangladesh, jeg på daværende tidspunkt brugte meget. Se fx her:

Capture2

Vi valgte at få siden kodet med WordPress some framework, fordi vi begge var vant til at arbejde i systemet. Og vi valgte en inder – fundet efter at have sorteret på pris på oDesk – til at varetage opgaven.

Hvad gik galt?

Wagl.dk blev aldrig til noget.

Vi lavede nemlig en række grundlæggende fejl med projektet, herunder:

  • Hver gang noget var ude af vores hænder, fx kodning af systemet, arbejdede vi på andre ting. Så lavede vi SEO for at tjene lidt penge i stedet. Vi skulle have arbejdet dedikeret på projektet.
  • Vi sorterede efter pris på oDesk. Pay peanuts, get monkeys.
  • Vi lavede en virkeligt ringe kravspec til systemet og vores udvikler var forvirret med rette.
  • Vi gav for nemt op, da det var svært og vi så ud til ikke at kunne finde ud af det.

Resultatet af alt det her var, at Wagl.dk endte som lidt af et hul i jorden for os. Vi brugte en del penge og endnu flere kræfter på et projekt, der qua vores manglende erfaring med at bygge en virksomhed (og et website) reelt var dødsdømt fra starten af.

Og det var en skam. For idéen med Wagl.dk var pisse fed, og jeg håber, at en dansk iværksætter har lyst til at tage den op og bygge et marked forinden DogVacay selv kommer til landet.

Og for at det ikke skal være løgn gentager jeg ret hurtigt efter Wagl.dk min fejl med konceptet Manup.dk. Her skulle jeg samarbejde med Made4men.dk omkring salget af bl.a. boxershorts og barbermaskiner på abonnement, men denne idé lod jeg løbe ud i sandet efter at have slået et for stort brød op til at starte med.

Selv er jeg i dag fuldt ud beskæftiget med at finde advokater på JUF.dk og ejendomsmæglere på Salea.dk med Michael Roscoe – og Wagl.dk er nu bare the one that got away. Et par lærerige måneder blev brugt på det her projekt.

Men vi #prøverigen.

4 responses to “#prøverigen: Wagl.dk, mit første store projekt

  1. Hej Halfdan

    Er det her en idé som der er sat gang i eller er der et “åbent marked” for folk som vil prøve sig af på sådan et område?

    Vh.

  2. Jeg er enig i de øvrige kommentarer – Rigtig fedt du gider at dele det! Det kan virke uoverskueligt som nyopstartet, når man rammer muren. For den rammer man mange gange, og så kan det hele hurtigt falde til jorden. Tak for indlægget!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kontakt mig og boost din online markedsføring

Kan jeg hjælpe med noget? Brug kontaktformularen herunder – jeg vender hurtigt tilbage.