5 grunde til at du skal levere KICKASS content – og hvordan du gør dette

 

Gæsteindlæg af Kristian Scharling. Jeg tillader kun sjældent indlæg her på bloggen, for de skal være rigtigt gode. Det er det her indlæg også. Og så er Kristian en god fyr, jeg flere gange har haft fornøjelsen af at samarbejde med.

Som indehaver af et af Danmarks største tekstbureauer læser jeg rigtig mange tekster. Hver dag. Og blot så du er advaret. Der er riiiigtig mange dårlige tekster. Tekster, der får mig til at klikke væk instantly.

Jeg giver dig her 5 grunde til, at du skal skrive kick ass indhold frem for blot ok indhold.

img_2721Om Kristian Scharling:

Kristian Scharling er indehaver og direktør for tekstbureauet Somera. Gennem de sidste fire år har Kristian arbejdet professionelt med content marketing og SEO. Dertil er han hyppigt brugt som foredrag- og oplægsholder om iværksætteri og innovation.

  1. UX – Brugeroplevelse
    Google elsker gode sider. Sider, hvor brugeren bruger tid på at surfe rundt. Bruger tid på at læse dine tekster. Sider, hvor din bounce rate ikke er i top. Det giver bonus på brugeroplevelsen → derved bonus i dit SEO-arbejde.
  1. Du “tjener” links – frem for at manipulere dig frem til links
    Links er fortsat blandt de absolut vigtigste faktorer i SEO (hvis ikke den vigtigste). Men i takt med at Google bliver klogere, gennemskuer de hurtigt dine links fra splogs og artikeldatabaser.Giver du dig i stedet tid til at lave godt indhold, som relevante sider ønsker at henvise (læs: linke) til, får du lige pludselig en række relevante links, som Google aldrig vil straffe. Dertil resulterer det ofte i en god omgang trafik fra relevante kilder.
  2. Dit indhold er langsigtet
    I stedet for at du hvert år skal skrive nyt indhold, nye blogindlæg og nye beskrivelser, kan du i stedet sætte dig ned og bruge tiden på det en gang for alle. Tag dig tid og producer noget suverænt indhold, der også er relevant om fem år.
    Måske der skal rettes lidt i det for at holde det up to date – men det er et minimalt stykke efterarbejde, der skal gøres.
  1. Den brandingmæssige værdi
    Branding er et svært begreb. Man kan ikke tracke på det, som man kan med SEO og PPC. Men har du en forretning, du ønsker at drive de næste mange år, er det et fokusområde, du ikke må overse.Kan du iscenesætte dig som eksperten – stedet man går til, når man skal vide noget om dit fagområde, resulterer det i en langt mere loyal kundeskare, der glædeligt fortæller om din forretning til deres netværk.
  2. Godt indhold konverterer
    Ligegyldigt om du driver en webshop eller en B2B virksomhed, så er der ingen tvivl om, at godt indhold konverterer i høj grad.Driver du en webshop, kan du komme med top 10 lister over produkter til X. Har du et troværdigt brand vil kunden tro på dig og være villig til at købe disse produkter. Også selvom det ikke nødvendigvis er det billigste.

    Driver du i stedet en B2B virksomhed, som jeg gør, er det måske ikke direkte salg, du skal gå efter. Men derimod sign-ups til dit nyhedsbrev. Nu har du kunden inde i din salgstragt, og du kan nu begynde at sælge til dem.

10x content – Hvad er dette

Rand Fishkin har for nyligt lavet en video, hvor han behandler emnet “10x content”. Videoen kan du se nedenfor.

https://www.youtube.com/watch?time_continue=539&v=0ghahOijoLY

10x content går ud på at lave noget indhold, der er 10 gange så godt, som det bedste der er på nettet pt. Det er ikke så svært, som man skulle tro. Laver du en søgning på dit emne, tager et kig på siderne, der ligger på side 1 på Google og tager det bedste derfra, er du allerede nået langt. Det kaldes “Skyscraper”-teknikken.

Besvar dine brugeres spørgsmål

Om du arbejder i Keywordplanner, Ubersuggest, Storybase eller lignende, er det nemt at se, hvad folk spørger om vedrørende dit emne. Mangler du inspiration til, hvad du skal skrive om, kan du besvare disse spørgsmål. Men ikke blot med en linje eller to. Nej, skriv et gennemarbejdet blogindlæg, der besvarer alt vedrørende dette spørgsmål.

Henvis til flere relevante kilder. Indsæt nogle videoer, hvis det kunne have relevans, og kan du ikke selv svare fyldestgørende på det hele, så find en der kan, og indkluder denne person i din besvarelse.

Optimer dit indhold til søgemaskinerne

Netop dette leder mig hen til “SEO-tekster”. Et sandt “fy fy”-ord i SEO-verdenen nu til dags. Det bunder i en tid, hvor SEO-tekster var tekster uden reel værdi og blot proppet med keywords.

Det ønsker jeg ikke, at du gør

…men du må nu gerne tænke på vores ven, Google, når du skriver dine tekster.

Skriver du for eksempel om høretelefoner, er der ingen grund til, at du konsekvent anvender ordet “headset”. Inkluder dine relevante longtails og specifikke keywords i dine overskrifter, indledninger og meta title. Det giver et klart signal om, hvad dit indhold egentlig handler om – og det spejler sig lynhurtigt i dine rankings.

Tag desuden et kig på LSI (Latentic Search Index). I meget korte træk handler det om, at Google kan gennemskue, at når x-ord bliver nævnt, optræder y-ord også ofte i samme sammenhæng. Tager vi ordet “brunch” som eksempel, vil ord som bacon, æg, kaffe og morgenmad være “LSI-ord”.

Det er altså ikke blot synonymer for dit primære keyword. Det er ord, der optræder i samme sammenhæng.

Hvorfor er dette relevant?

Hvad brunch og morgenmad har at gøre med godt indhold, kan måske virke lidt langt væk. Pointen er dog, at hvis du kommer omkring alt det, der ellers måtte være om dit primære keyword og emne, vil du ranke endnu bedre.

Det giver dig desuden rig mulighed for at skabe noget variation i din tekst, og du slipper for at skulle proppe det samme keyword ind i din tekst igen og igen. Det bliver både Google og dine læsere glade for. Det skaber nemlig et mere naturligt flow i teksten.

Sådan finder du de rette LSI-ord

En nem måde at finde de første LSI-ord er ved at bruge Googles auto suggest. Eksempelvis som nedenunder med “PC” som eksempel.

lsi-ord

Et noget mere effektivt værktøj er dog “Storybase.com”, der er udviklet af SEO.dk.

Storybase trækker data fra Google, Bing og Facebook og viser, hvad folk søger på, og hvilke ord der relaterer sig til et bestemt søgeord. Dertil er det utroligt brugervenligt og gør det nemt at finde præcis, hvad man leder efter. Nedenfor ser du et eksempel fra Storybase.

Ved hjælp af Storybase.com kan du også få et overblik over, hvor mange søgninger der er på søgeordet.

storybase

Hvad er forskellen på LSI-ord og longtail?

Ud fra ovenstående beskrivelse kunne man hurtigt snydes til at tro, at LSI blot er det samme som longtail søgeord. Forskellen er dog ret markant, og vi kan stille den simpelt op.

Longtail-søgeord indsnævrer din artikel og er meget specifikke. Derved er der ikke så mange søgninger på de enkelte keywords, men de er utroligt målrettede.

LSI-ord gør din artikel væsentligt bredere og rammer en del forskellige keywords. Fordelen herved er, at du sender et signal til Google om, at du har en god viden om dit emne og kommer omkring de forskellige aspekter, der måtte være ved dit emne. Altså at du ikke blot propper det samme søgeord ind utallige gange for at ranke højt.

Når du skal skrive kick ass indhold, skal du både have fokus på LSI og longtail keywords. Pointen med dit indhold skal altid være at levere kvalitet – men ligger dit indhold gemt på side 5 i SERP, er der ingen der får glæde af det. Det vil derfor være hovedløst ikke at gøre sit forarbejde ordentligt.

Hvis du vil have en nem liste over artikler, du kan starte ud med, så brug Storybase’s “Questions”. Her får du en lang liste over spørgsmål, som dine potentielle kunder måtte søge svar på.

storybasequestions

Andre måder at give dit indhold ekstra værdi

Én ting er at anvende de rette LSI-ord, longtails mv. En anden ting er den værdi, du giver til brugeren. Hvad har de lært, når de forlader siden? Jeg vil nu se på tre måder, du kan give ekstra værdi gennem dine blogindlæg.

Lav “Tools” til dit indhold

Bolius er verdensmestre i at levere værdi til deres brugere. Hvorfor det? Det er de fordi:

  • De besvarer de spørgsmål, som deres brugere søger på.
  • De er hurtige til at levere aktuelt indhold.
  • Og de skriver ikke mere end hvad der kræves, for at læseren får svar på, hvad de søger efter.

Dertil er de rigtig dygtige til at levere ekstra værdi gennem beregnere og andre “tools”.

Et godt eksempel er deres beregner til håndværkerfradraget her. Simpelt at udvikle, kan bruges i mange forskellige sammenhænge og gør det hurtigt og overskueligt for de besøgende at forstå, hvor stort et fradrag de kan få.

Firtal gjorde det med at se, om en konkurrence var fake sidste år – http://www.incover.dk/shop/facebook

Mulighederne er mange, og det er blot om at være kreativ. Sådanne tools tvinger desuden folk til at linke til din side, hvis de vil vise det, frem for blot at vise en infografik eller screenshot fra din side. Derved har du content, der er værd at linke til!

Gør det nemt at dele

Vil du gerne have, at dit indhold bliver delt? Så gør det nemt for læserne at dele det. Det kan du eksempelvis gøre med Twitters egen kode, som Thomas Rosenstand så fint gør her.

socialsharingbuttons

Ellers kan du få Social Sharing Buttons på din side. Et godt plugin hertil er “SumoMe”, der er nemt og hurtigt at installere.

Henvis til ekstra kilder

Omtaler du et specifikt emne, som du ikke vil uddybe yderligere, så find en troværdig kilde, hvor din læser kan læse mere og blive klogere. Det viser både, at du har lavet din research, og det giver dig en ekstra omgang troværdighed, når du kan hjælpe din læser videre.

Vi har nu snakket om LSI, 10x content, longtail søgninger og hvorfor du skal give den en skalle med din content marketing. Nu er der ikke andet for end at komme i gang. Hvis ikke, du er helt sikker på, hvor du skal starte, kan du hente vores E-bog om, hvordan du kommer godt i gang. Her har Halfdan blandt andet skrevet et glimrende afsnit om, hvordan du markedsfører dit indhold på Facebook.

Download den her

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kontakt mig og boost din online markedsføring

Kan jeg hjælpe med noget? Brug kontaktformularen herunder – jeg vender hurtigt tilbage.