Affiliate marketing = World of Warcraft

Lad mig starte med hurtigt at sige, jeg aldrig har spillet World of Warcraft; alene fordi jeg ikke turde gå i gang med det. Jeg har til gengæld brugt rigtigt meget tid på andre spild før jeg fandt ud af, at der var noget, der hed keyword density og 301-redirects i starten af 2011.

Det her indlæg handler ikke om online markedsføring og er ikke en prædiken for godt indhold. Så er du advaret. 😉

Jeg har altid haft én ting, jeg brugte al min tid på. Da jeg var mindre var det cykler. Jeg ville være professionel cykelrytter. Da jeg blev lidt ældre, her snakker vi vel 10-11 år, begyndte jeg at spille computerspil. Det eskalerede vildt i slutningen af folkeskolen og starten af gymnasiet, hvor især ét spil bare trak al min tid: RuneScape. På en linje kan spillet beskrives som en browser-version af World of Warcraft, hvor du skal levelle en charaterop i forskellige skills. Med andre ord bliver du bedre, des mere tid, du bruger – du kan ikke spille smart, men du kan virkeligt spille meget.

Og spille meget gjorde jeg.

Jeg fandt lige et gammelt billede fra 21. marts 2010. Mere end 3.000 timer er gået med det her spil. Jeg kunne være nået så langt med SEO på den tid set i bagklogskabets lys. Tryk for “stort”.

I dag ser jeg det som en kæmpe fejl og et suverænt spild af tid at have brugt over 3000 timer på det spil alene. Derudover var jeg også ret ferm til Counter-Strike. Man kan altså nå at lave pænt meget arbejde på 3000 timer. En kæmpe fejl at bruge så meget tid på det. Jeg kom op at skændes med forældre, min daværende kæreste slog op med mig og mit eneste formål var at blive lidt bedre, bruge lidt mere tid, levelle lidt mere op. Farligt.

Måden RuneScape fungerede på var ved, at man levellede op og fik loot fra de monster, man slog ihjel. Alt sammen noget, der frigav dopamin i hjernen. Dopamin er et stof hjernen frigiver som belønning. Fik jeg godt loot, fik jeg et nyt level eller en anden achievement fik jeg dopamin. Og den søgning efter dopamin gjorde, at jeg blev ved med at bruge tid på spillet. Kan du se den onde cirkel gå i gang her? Den cirkel var jeg en fange af i 5-6 år.

Dopamin med passiv indtægt

Så skete der noget spændende i januar 2011. Jeg begyndte at tale lidt med Kristoffer Føns, der var gået i gang med at tjene penge ved hjælp af Adsense online. Jeg begyndte at skrive tekster og stoppede nærmest fra den ene dag til den anden med at spille computerspil whatsoever, hvorefter jeg begyndte at bruge al min tid på at skrive tekster. En halv måned efter købte jeg mit første domæne i Gratisfilm.info. Siden da har jeg købt 2 spil – Fifa 12 og Fifa 13, jeg stadig spiller en lørdag aften hist og her med min sambo, men al den tid, jeg overhovedet har kunnet bruge på at skabe en passiv indtægt, er også gået til netop dét (og jeg er ved at blive ret god til det).

Nu får jeg i stedet et dagligt (eller ugentligt eller månedligt, arbejder du selv med Google ved du, at det går op og ned) fix dopamin i form af indtjeningen på mine Affiliate- og Adsensesites. Et a-kasse lead til 500kr her, en boligadvokat der, et par solceller her og måske et abonnement til Netflix der. Det hjælper alt sammen. Nu handler det ikke længere om at levelle op, men i stedet for at tjene mere og mere hver eneste måned. Indtjeningstallet i sig selv er blevet målet at hæve. Indjeningstallet er mit nye level.

At skabe en passiv indtægt har derved meget klare ligheder med at spille computerspil.

  1. Jeg får et skud dopamin, når jeg klarer det godt og får et lækkert lead.
  2. Des mere tid, jeg bruger, des mere har jeg mulighed for at tjene.
  3. Man har altid noget at lave. Man kan altid slå et monster ihjel, skabe et nyt site, bygge nogle flere links, skrive nogle flere tekster – you get the point.

Især de store og rigtig gode leads en gang imellem, eller hvis du tæller dine Adsense- og Affiliate-indtægter sammen, og de er større en sidste måned, giver et kæmpe skud dopamin. En meget interessant blog hedder Psychology of Video Games, hvor du netop kan læse om dopamin og Diablo 3. Jeg tillader mig at stjæle et citat derfra for at underbygge overstående:

What’s more, it turns out that unpredicted gushes of dopamine really get us fired up.

Har man tjent 100kr på Adsense om dagen stædigt i 3 måneder, får man ikke særlig meget sjovt den dag, man får 110kr. Men får du lige pludseligt sindsygt meget trafik, og tjener du i stedet 400kr, bliver dagen bare lige dét bedre.

Os, der ønsker at skabe en passiv indtægt, er i virkeligheden ikke meget bedre end dem, der – som jeg ser det, and I’ve been there! – spilder dagen ved at spille computerspil. Vi vil bare gerne have det næste dopaminfix.

What get’s measured, get’s managed

En anden stor lighed er, at jeg både med computerspil og kreationen af en passiv indtægt præcis har mulighed for at regne på – og derved sammenligne med andre – hvor god jeg er. Er jeg et level højere i en given skill i et spill end en anden person, er jeg bedre end ham. Tjener jeg flere penge end en anden person på affiliate marketing, er jeg bedre end ham (til dén disciplin, gem janteloven væk 😉). Dette skaber et par fordele.

  1. Jeg kan sammenligne mig selv med andre og får derved konkurrencemomentet ind over det hele.
  2. Jeg kan meget præcist måle frugten af mine anstrengelser. Jeg kan konkret se den første i hver måned, om jeg var bedre sidste måned end sidste igen. Var jeg det, får jeg dopamin. Var jeg ikke det, får jeg, populært sagt, nederen på. Og det kan godt vare i flere dage, fandt jeg ud af 1. november 2012, fucking oktober. 🙂

Jeg studerer også jura. Her kunne jeg forsøge at blive den bedste til strafferet. Men det er ikke muligt på samme måde hele tiden at måle, om jeg er bedre end andre. Jo, jeg kan få en højere karakter til eksamen og til vores afleveringsopgaver, men det er ikke det samme som de daglige skud dopamin, jeg kan få med affiliate marketing. Og blandt andet som følge af dette, bruger jeg 82x mere tid online på at lege med mine egne affilite sites og andre projekter end på rent faktisk at læse om straffrihedsgrunde, undtagelser i diverse love om forvaltningens gøren og laden og hvad vi ellers må trækkes med her på jurastudiet.

Jeg kan ikke måle jura. Men jeg kan måle min indkomst med affiliate marketing. Og så bruger jeg altså bare mere tid på det sidste.

Kan du genkende det jeg skriver her? 🙂

Skaber indlæring

Dopamin hører også meget tæt sammen med indlæring. Når vi får dopamin, husker vi. En dårlig oplevelse giver et fald i dopaminniveauet.

Jeg har igennem et par år med SEO fundet ud af, at jeg i forhold til mit online virke og meget fokuseret og struktureret. Jeg ved, hvad jeg skal lave, og jeg laver det med det samme. Det står i stærk kontrast til min tilgang til eksempelvis jurastudiet. Jeg har sjældent styr på hvad vi skal læse, hvornår vi skal møde, hvornår vi har eksamener – særligt meget i det hele taget. Og det går helt galt i forhold til resten af min kalender. Hvorfor har jeg aldrig tænkt over, men det er oplagt at koble også det sammen med dopaminen, jeg får med mit online virke; og som jeg ikke får gennem jurastudiet.

Præsentationsfremmende stoffer såsom ritalin øger indlæringsevenen netop fordi de går ind og påvirker dopaminreceptorerne i hjernen (men det må jeg ikke).

Og derfor er affiliate marketing farligt

Men ikke mere farligt end at man kan tjene en farlig masse penge på at gøre det ordentligt. 😉

21 responses to “Affiliate marketing = World of Warcraft

  1. Hej Halfan

    Sjov lille sammenligning du har lavet imellem at spille og at tjene penge på nettet 🙂 Jeg ville nu ikke nødvendigvis gå så langt og sige, at du har dummet dig ved at spille for meget.

    Måske er det meget heldigt at du har spillet computer, og den vej haft et netværk som har kendt til AdSense og affiliate.

    Tænk engang hvis du spillede fodbold 80% af din tid i stedet for computere? Så er chancen måske mindre for, at du lærer omkring passive indtægter.

    Men ja. Vi har alle sammen brugt tid på åndssvage ting, men man skal passe på med at afskrive dem. Mange af de ting har også formet os 🙂

    1. Hey Sasa,

      Det er faktisk en rigtigt god pointe. Havde jeg ikke spillet så meget computer, havde jeg aldrig lært at skrive så hurtigt som jeg kan i dag, ligesom jeg ikke havde været lige så god til engelsk. Begge ting, der har været ret vitale for at bringe mig hertil, hvor jeg er nu (og ret vitale i forhold til hvor jeg kan nå hen).

      Jeg ville ønske, jeg havde brugt 1.000 timer nærmere end 3.000, men sådan er der så meget. Det har ganske rigtigt formet mig. Så helt skidt er det ikke – måske er det takket være Runescape, jeg ikke arbejder på Shell, hvis vi skal sætte den lidt på spidsen 😉

  2. Spændende sammenligning og artikel!

    Har også selv brugt uanet mængder tid på Football Manager (nu også mest fordi jeg selv er med i 2 udgaver) :-). Og de kunne være blevet brugt på at oprette flere hjemmesider mv.

    Men giver Sasa helt ret i hans kommentar – man skal passe på med at afskrive dem.

    1. Ja, Sasa har en rigtigt god pointe. Jeg kan bare ikke lade være med at tænke på, hvad jeg kunne med 3000 timer i dag. 3000 effektive arbejdstimer, vel at mærke..

      FM har jeg aldrig været særlig hooked på. Men Fifa nyder jeg nu stadigt! 😉

  3. Super fed artikel Halfdan 🙂
    Jeg kan relatere til dette i et uhyggeligt stort omfang. Jeg har selv nørdet WoW fra jeg var 15 til 21, og kan sagtens kigge tilbage på det og tænke “What for?…….”. Og det med at du nævner, at du nærmest fra den ene dag til anden gik fra at spille Runescape til at ville være iværksætter/tjene penge online/somethingsomethingsomething. Dette er PRÆCIS hvad der skete for mig i sidste måned 😉 og det er lækkert! (men ja, også super timeconsuming :P)

    Anyway, endnu et fedt indlæg! Tak for det 🙂
    – Mads

    1. Jeg ser faktisk slet ikke hvad jeg laver som “time consuming”: Jo, jeg bruger så meget tid jeg overhovedet kan på det, fordi jeg nyder det, men “time consuming” er et så negativt ord. Mit studie er time consuming. Affiliate marketing og generel online markedsføring er ikke just det. 😉

      Jeg vidste faktisk ikke fra starten af, at jeg nødvendigvis ville være iværksætter eller at tjene penge online. Jeg fandt bare ud af, at jeg kunne, at jeg rent faktisk var god til det og at jeg nød det. Og så tog det ene bare det andet. Nu kan jeg slet ikke se mig selv lave noget andet, hverken nu eller i fremtiden.

      Hamrende priviligeret – og fedt, du er med i hulen også nu! 🙂

  4. Jeg vil til dels også tilslutte mig de ovenstående kommentarer – jeg har nemlig også selv brugt alt – alt for meget tid på computerspil, og det er først indenfor det sidste år at jeg har indset hvor meget tid jeg kunne havde brugt på at dygtiggøre mig i min gøren og laden.

    Det hele startede med spil som RuneScape og Helbreath, hvor jeg brugte (synes jeg nu) oceaner af tid på at dygtiggøre mig på enhver tænkelig måde. Efter/sideløbende med de spil, var jeg også i en clan i Counter Strike og hyggede mig med det.
    Det var meget af folkeskolen som gik med det, og ja – den tid, den fortryder jeg ikke på samme måde som de senere års spild (ja, jeg synes det er spild den dag i dag) i andre spil.

    Da WoW udkom og de fleste i min vennekreds også spillede det, røg jeg også i fælden – og spillede det “on-and-off” indtil den forrige udvidelse, Cataclysm. Jeg havde inden da holdt en del pauser, været helt væk fra spillet i et år, men det var først da Cataclysm kom, at jeg for alvor tænkte “Hvad fanden laver jeg…” – dopaminen var simpelthen en del af mit daglige fix, og som den overachiever jeg er skulle jeg altid liige bruge den time ekstra, for enten at få det armor eller det weapon. Værst af alt var netop achievements – hvor jeg i WoW havde på den anden side af 10.000 point (OVER 9000!), og mange reputations var med Exalted (den højeste).

    Det er kun det massive tidsforbrug på WoW som jeg fortryder – jeg fortryder ikke at have prøvet spillet, men al den tid som er gået spildt med det. Jeg havde nok fået samme oplevelse ud af det ved kun at bruge 100 timer, fremfor de mere end 2.000 som jeg har brændt af på det.

    Jeg synes stadig det er sjovt at spille, og jeg synes det er morsomt at fordybe mig i min PlayStation – men med MMORPGs har jeg bare ikke den samme lyst mere (heldigvis).
    Jeg har forsøgt mig med spil som Aion, SW:TOR, LOTR:O, Guild Wars 2 og senest Diablo III – men det var mere for at stille min naturlige nysgerrighed: Jeg elsker som sagt spil og den digitale verden, så selvfølgelig skulle man da følge med i hvad der skete omkring sig.

    Men den dag i dag er jeg endegyldigt færdig med tidsrøvere som de førnævnte spil – jeg får min dopamin på samme måde som dig, Halfdan: Jeg vil dygtiggøre mig indenfor den digitale verden, med hvad der dertil hører. Hver gang jeg får en kunde, så belønnes jeg med et skud dopamin.

    Så tak for et godt indlæg, som jeg nemt kan nikkende genkendende til (om som jeg kan se at mange andre også kan) – det er jo nærmest som at være til et AA-møde, det her 😉

    1. Hold da op. Du har været endnu længere omkring end jeg har – Jeg har holdt mig til CS og RS i løbet af min ungdom. Men jeg er meget glad for at se, vi er flere, der “har set lyset”. Set lyset i den forstand, vi ikke længere bruger tid på spil, men i stedet netop at dygtiggøre os indenfor den digitale verden. Det er der simpelthen bare mere fremtid i.

      Jeg havde ikke regnet med at anstifte et AA-møde (eller GA – Gamers Anonymous) her. Men det er spændende at lære folk at kende også på andre planer end deres online achievements. 🙂

      Tak for kommentaren!

  5. Synes faktisk at dette er et super spændende indlæg, og også relevant for online marketing (ihvertfald for mig).

    Jeg har selv spillet Runescape (rigtig meget), WOW, CS:S osv. Spiller dog stadig en smule Counter-Strike og andet engang imellem.

    Så det er sjovt at høre lidt om det psykologiske (dopamin), der forklare hvorfor det var man blev så afhængig, og følelsen når man lige klarede en quest, monster el.lign.

    Nu hvor vi snakker online marketing og dopamin, fik jeg sjovt nok lige et “skud” lige før, da jeg opdagede at jeg havde taget første pladsen på en søgning (med author rank billede) Nu ved jeg at du har forstand på SEO, så jeg tillader mig lige at stille et spørgsmål: Kan det være pga. at jeg har tilføjet G+ til websitet, at jeg nu har hentet første pladsen?

    Btw. Hvordan har du fundet ud af hvor mange timer du spillede RS?
    De 3000 timer er heller ikke helt spildte… Du må vel have lært en masse engelsk, det har jeg ihvertfald:P

    1. Mht. SEO og Google+ skader det i hvert fald ikke. Og når author-rank i fremtiden bliver skudt ind i algoritmen også for Danmark kan det kun blive et positivt signal (såfremt du skriver noget, der giver mening, naturligvis 😉 ).

      RS indførte en eller anden log på et tidspunkt, hvor andre kunne se, hvad man havde lavet sidst. (“Halfdan har slået ham og ham ihjel og fået det og det loot”) Og ja – mit høje engelsk-niveau er nok det mest positive jeg har fået ud af det hele.

      Og nå ja, jeg kan også skrive ret hurtigt på et tastatur. 😉

  6. Har tænkt de samme tanker. Har selv været hooked på WoW, Call of Duty siden 2’eren, CS, Warcraft 3: TFT, StarCraft – you name it. Men jeg fortryder ikke noget. Selvfølgelig har jeg brugt en masse tid, som jeg kunne have brugt på at arbejde, men jeg synes ikke, arbejde er specielt sjovt. I hvert fald langt fra lige så sjovt, som det er at spille computerspil. På den måde mener jeg ikke, de to ting kan sammenlignes.

    Men helt sikkert. Jeg har da tit tænkt over, hvor jeg ville være i dag, hvis jeg havde brugt to år på at arbejde uafbrudt. Det er bare ikke realistisk, for så var jeg brændt sammen. I dag er mit computerspilsforbrug nede på et acceptabelt niveau. Jeg spiller stadigvæk lidt Black Ops 2, CS:GO, League of Legends og den slags.

    1. Jeg har set det som en nødvendighed at skære det helt væk bortset fra et spil Fifa i ny og næ med min sambo. Jeg tør simpelthen ikke spille alene, og da slet ikke spil som Black Ops & Counter-Strike. Der skal selvkontrol til i en grad, jeg ikke ved, om jeg kan mønstre – så jeg tager slet ikke chancen.

      Og så er jeg så heldig at synes arbejde for det meste er ret sjovt. Undtagen november. Skod-måned. 😉

      1. Fordi jeg ikke fik noget ud af det andet end dopaminen omtalt. Jeg kan ikke bruge det til noget i dag. Jeg har ikke tjent penge eller udviklet evner. Og så er det en skam at bruge +3k timer på det.

  7. Hvor har du dog ret i dine antagelser her.

    Det giver virkelig et fedt lille kick at gå ind og se i statistikkerne at man har haft en rigtig god dag eller uge. Og det giver så meget mere motivation til at fortsætte og man kan slet ikke stoppe.

    Og ja, det er jo lidt præcis det samme som med computerspil. Jeg har spillet Football Manager, hvor det giver et kick når man køber ny spiller, rykker op eller vinder nogle kampe. Præcis det samme som med affiliate marketing.

    Godt set og tænkt Halfdan 🙂

    1. Ja, præcis – Football Manager er et andet spil, hvor det er meget nemt at se dopamin-kicket indtræde. Det er lidt sjovt at tænke på.

      Men velkommen i hulen for os tidligere gamere, der nu bruger tiden på noget lidt mere fornuftigt! 😉

  8. Dette er jo som at læse om min egen liv, det var dog andre spil jeg var besat af som Counter strike og et spil der hed Silkroad, som også er lidt ala wow!

    Jeg er dog kun nybegynder inde for affiliate, men jeg er stædig og forsætter.

    Dette indlæg giver mig et smil på læben og tænker, at en nørd som mig sagtens kan lege med, selvom jeg nok har spildt de 6-7 år på at spille computer spil som ikke gav mening i længden andet end som du skriver tilfredsstillende ved at stige i level.

    Thumbs up for dette indlæg!

    MVH Claus Hansen

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Kontakt mig og boost din online markedsføring

Kan jeg hjælpe med noget? Brug kontaktformularen herunder – jeg vender hurtigt tilbage.