Affiliate DM 2012

Knap 20 deltageremed nye websites, alle sammen med samme mål: At skabe et overskud på 50.000kr så hurtigt som muligt. Det er muligt med Affiliate DM 2012. Og jeg glæder mig til at vinde konkurrencen! 😉

Lad os starte med en smule “historie” først: Tilbage i december startede jeg med 3 venner Projekt Adsense, hvor målet var med en ny side først at tjene 5.000kr om måneden passivt. Dén konkurrence endte Dennis Drejer med at vinde og jeg snuppede selv andenpladsen. Konkurrencen var en sjov måde at lære en masse andre spændende online personer at kende samtidigt med at vi kunne slås lidt på hinanden på så lige præmisser, som det kan lade sig gøre. Og det glæder jeg mig meget til at gentage med 2012-versionen af konkurrencen.

Kort fortalt går konkurrencen, som nævnt herover, ud på følgende: Alle starter med et nyt domæne og skal ved hjælp af enten affiliate marketing eller Google Adsense generere et overskud på 50.000kr. Dette betyder, at man til forskel fra sidste konkurrence gerne må købe tekst, linkbuilding, grafik og så videre, så længe, man fratækker dette i ens indtjening. Målet er her at vi også får personer med i konkurrencen, der ellers ikke ville have haft tid eller lyst, hvis de skulle gøre det hele selv.

Jeg har lavet en kort introduktionsvideo med Lars Bo Thomsen om konkurrencen, du kan se herunder. Den forklarer også konceptet ganske fint.

Min deltager: Boliglaan.nu

I sidste konkurrence deltog jeg med to sider, hvor jeg smadrede indhold ud på dem og bare prøvede at fange alt og alle. Det var sjovt, og siderne genererer i dag et par tusinde kroner hver måned, men det er ikke noget, jeg har lyst til at gøre igen.

Jeg har lært ekstremt meget siden sidst, og derfor har jeg valgt en specifik niche med tilhørende affiliateaftale: Boliglån.

Min konkurrencedeltager hedder derfor Boliglaan.nu, hvilket også markerer første gang jeg skal prøve at ranke et .nu-domæne.

Jeg vil skrive om boliglån og keywords relateret til dette såsom “billigste boliglån”, “boliglån beregner” og “boliglån rente”. Jeg regner med at have 4-5 stærke tekster på sitet, som skal trække læsset i forhold til at tjene mig penge. Derudover vil jeg benytte en blog og en ordbog til at skabe mere indhold på sitet og styrke min interne linkbuilding.

Jeg vil tjene penge udelukkende ved hjælp af affiliate marketing, altså ingen Google Adsense. Dette begrundes med at jeg ikke rigtigt stoler på Google Adsense som noget, jeg også tjener mange penge på om nogle år, hvorfor jeg allerede nu hellere vil opbygge sites til affiliates. Affiliate-aftaler kommer og går, men har du førstepladsen på fx “boliglån”.

Min affiliateudbyder er Tjenestetorvet.dk og Christoffer Feldt-Sørensen, med hvem jeg også arbejder sammen med på Byens-Advokat.dk og SimpelEnergi.dk. På Tjenestetorvet er det muligt at udfylde en formular og få 3 tilbud på fx testamenter, solceller, catering – og boliglån. Banken skal betale et vist beløb for at sende et tilbud til den potentielle kunde, og en vis procentdel af dette beløb gives til mig.

Christoffer er en ekstremt behagelig mand at arbejde med. Jeg kan kun anbefale at smide ham en mail, hvis du har lyst til at prøve at blive affiliate for noget andet end hvad de “åbne” netværk kan tilbyde af produkt-affiliate-aftaler. De af mine sider der bygger på aftaler med Tjenestetorvet.dk er dem, jeg både tjener mest på og også bruger mest tid på. Hils Christoffer fra mig, hvis I får lyst til at prøve chancen med noget lidt sjovere end normalt! 🙂

Hver morgen får jeg en mail med gårsdagens leads og indtjening. Den kan du se et eksempel på herunder fra SimpelEnergi.dk:

mail modtaget den 31 august

Planen med mit site

Jeg har i modsætning til sidste gang lavet en ret præcis plan for, hvordan jeg vil vinde konkurrencen med Boliglaan.nu. Jurastudiets tredje semester startede sidste uge, og da jeg også har et fritidsjob på et advokatkontor nede i byen og mine andre spændende projekter, kan jeg ikke poste samme tid og energi i Boliglaan.nu, som jeg ellers rigtigt gerne ville – ikke uden, det ville gå ud over andre ting. Prioritering er en bitch. 

  • Forsiden skal ranke på “boliglån”. Det er hele pointen med at lave krumspringet med et .nu-domæne – at få den ekstra saft og kraft et EMD nu og engang giver.
  • Jeg er i gang med at få udviklet en kalkulator, der kan udregne samlet pris, månedlige betalinger og så videre for et boliglån på et givent beløb og en given afbetalingsperiode. Denne skal ranke på “boliglån beregner” og lignende keywords og agere linkbait og måske endda skaffe et par leads.
  • Jeg gør det muligt for brugerne at anmelde deres bank (takket være dette plugin). Jeg håber at få en anmeldelse hist og her, og lade dette brugergenerererede indhold snipe et par long-tails hist og her. Denne del er et forsøg – ligesom resten af sitet er.

Derudover er jeg i gang med at få udviklet et ganske simpelt webdesign inspireret af de danske banker af en dygtig mand fra Bangladesh på oDesk. Det regner jeg med kommer til at koste mig ca. 1.000kr – kodning inklusive af en anden personen fra Filipinerne. Længe leve outsourcing! 🙂

Ninjatricks på sitet

Hvad jeg planlægger at gøre med linkbuilding af sitet skriver jeg ikke offentligt her – men er du interesseret, er OpenSiteExplorer og SiteXploration ikke særligt langt væk. Men hvis du har lyst til lidt inspiration til dine egne affiliate- og Adsense-sites får du lige herunder en liste over nogle af de ninjatricks, jeg selv planlægger at benytte mig af:

  • Jeg har tilknyttet sitet til min Google Plus-profil (+Halfdan Timm, tilføj mig 🙂 ) med henblik på at få mit flotte ansigt i søgeresultaterne. Dette skulle gerne øge CTR’en betragteligt.
  • Min blog skal benyttes til primært at skabe indhold og intern linkbuilding på sitet.
  • OptinSkin benyttes under alle tekster til at skaffe sociale delinger. Jeg ved ikke om mit emne er et, folk deler på Facebook – men måske.
  • Jeg regner med at tage koden fra min kalkulator og også smide den på et selvstændigt domæne (boliglaanberegner.dk) med henblik på at få flere sites på side 1 på dén eksakte søgning. Jeg regner også med at lave en simpel Android-app med selvsamme kode. Jeg får sandsynligvis 0 downloads, men et par sjove links fra sites, der scraper Android-apps. Det har fungeret fint med fx Halfdantimm.dk 😉
  • Elementerne til højre på websitet er også skabt af designeren fra oDesk. Dem kommer der flere af. De har kostet vel nok 75kr samlet i et par versioner (og det kan fratrækkes i skat).

Aaaaand it’s on!

Konkurrencen er herved startet den 1. september 2012. Jeg deltager med Boliglaan.nu, leverer leads til Tjenestetorvet.dk og regner med at vinden inden en måneds tid. Jeg har et par tekster der skal forbedres og forlænges, en kalkulator der lige skal virke og et ordentligt linkbuilding-arbejde ventende på mig, men det skal nok blive sjovt.

Hvis du har lyst til at være med kan du sende mig en mail med kontaktformen her på sitet. Vi har i modsætning til sidste gang valgt, at ikke alle kan være med – du skal rent faktisk gide det og det skal ikke være dit allerførste site. Men derudover er langt de fleste altså velkomne. Vi gider bare ikke at vi har 20 inaktive deltagere der bare suger viden og hjælp fra Facebook-gruppen uden at give noget igen.

Til sidst kan jeg lige komme med mit bud på en top-3 på konkurrencens deltagere. Bare lige for sjov. Skriv lige dit bud i en kommentar herunder – det kunne blive rigtigt interessant!

  1. Halfdan Timm – Boliglaan.nu. Jeg er nødt til at placere mig selv øverst. Selvfølgeligt vinder jeg.
  2. Erik Hamre – Datingsider.nu. Erik Hamre ved mere om affiliate marketing end de fleste og har lovet at give den en skalle denne gang.
  3. Dennis Drejer – Hairfreak.dk. Vinderen af første omgang starter lidt senere end os andre som følge af en ferie. Det skal give mig sejren.

Se stillingen og følg med i konkurrencen på AffiliateDM.dk!

It’s on, gentlemen. It’s on! 🙂

18 responses to “Affiliate DM 2012

  1. Det bliver spændende at følge udviklingen. Jeg synes der er nogle spændende projekter på deltagerlisten, og dit eget site ser også lovende ud.

    Held og lykke med at give de andre baghjul Halfdan 🙂

    Mit bud på en top 3:
    1 – Erik Hamre – Datingsider.nu
    2 – Lars og Anders – LEDpaerer.dk
    3 – Døbt løb imellem Halfdan og Drejer 🙂

    1. Tak for det – med den nuværende deltagerliste kommer det faktisk til at kræve både en smule held og lykke for at ende på førstepladsen, men det er selvfølgeligt stadigt målet! 🙂

      Og så mener jeg i øvrigt, som Jesper, at du må have været beruset, når hverken Jesper eller jeg er placeret øverst. Jeg tror nærmere det bliver dødt løb mellem os i toppen! 😉

  2. Det bliver spænende at følge og især hvor lang tid der går før man når de 50k. Din niche er egentlig også meget interessant, især på grund af den nuværende omtale, som du selvfølgelig er klar over.

    Hvis jeg havde tiden til det havde jeg gerne deltaget, men det må blive næste år. Held og lykke i hvert fald, jeg tror der er en del som glæder sig til at blive inspireret! 🙂

    1. Den nuværende omtale kan både være god og dårlig, men jeg håber da, at folk vil sende mig et link i stedet for at lave en konkurrent. 😉

      Jeg håber, du finder tid til at deltage i 2013-versionen i hvert fald – og så håber jeg bare, vi kan inspirere dig lidt alligevel i denne omgang!

  3. Jeg fulgte den forrige konkurrence med stor glæde og jeg ser yderst meget frem til også at følge denne. Har efterhånden tilegnet mig en større mængde viden indenfor affiliate marketing, så måske kan du forvente at konkurrere med mig næste gange 😉

  4. Hej Halfdan. Super spændende at følge med i og tak fordi du deler så meget ud af din viden! Vil du muligvis fortælle hvor du får udviklet en kalkulator du omtaler (+ måske endda hvad sådan en koster)? Held og lykke i konkurrencen 🙂

    1. Hey Flemming,

      Tak! – Og ja, det kan du tro:

      Jeg har fået den udviklet af en filipinsk freelancer gennem oDesk (jeg har et affiliate-link her, hvis du skulle være fristet: http://halfdantimm.dk/go/odesk ).

      Det har kostet cirka 250-300kr at få den udviklet og lagt på alle mine sites samt en time eller to fra min side for at finde frem til de præcise formler. 🙂

      1. Interessant… tænkte nok det var derfra 🙂 Jeg har overvejet at bruge oDesk til noget linkbuilding også, for jeg kan se at det er nogen ret gode timepriser de kører med derinde. Har du nogen erfaring med linkbuilding derinde fra?

        1. Godt spørgsmål – men det ville jeg helt lade være med.

          Den linkbuilding du vil få derfra vil laves af folk i Asien – som derfor bruger ressourcer tilgængelige i Asien. De virker, især ikke efter nylige Google-opdateringer længere, og selv hvis de gør vil effekten være meget kort og i værste fald skadelig. Linkbuilding er du nødt til at lave fra danske sites med danske tekster og ikke som lavpraktisk semi-spam fra indere (selvom det er fristende, det indrømmer jeg også gerne selv).

          Jeg har prøvet mig frem med det og mine resultater er meget ringe. Desværre, for det ville være dejligt nemt. 🙂

          1. Tak for godt svar 🙂 Jeg er med på delen med danske links osv., men min tanke var at bruge det som et supplement til den almindelige linkbuilding og for at skabe lidt diversitet i de forskellige links. Grunden til jeg spørger ind til det er, at jeg så at et firma havde efterspurgt .gov, .edu og branchespecifikke ikke-spam links, og havde ret stramme krav til disse links generelt, og det var der tilsyneladende en gut der havde klaret fint så vidt jeg kunne bedømme ud af opgaven. Og så begyndte det straks at krible i mit kreditkort for at komme i gang 😉

  5. @Flemming:

    Ja, det kan være super fristende. Jeg kan heller ikke sige mig fri fra at hoppe på Fiverr en enkelt gang fra tid til anden. 😉
    Jeg kan godt se idéen med at lave lidt diversitet med videre. Du skal bare være meget påpasselig med at det ikke ender ud som andet end et supplement.
    I øvrigt tæller .gov og .edu næppe, så vidt jeg ved, mere end .com alene på grund af TLD’et. Det er blot ofte “bedre” websites.

    Noter i øvrigt at et ældre og stærkere website i højere grad vil kunne få nytte af de lidt mere suspekte links end et helt nyt af slagsen. Min konkurrencedeltager ville fx næppe få noget ud af det (best case scenario), mens at et mere etableret site med fx PR4 måske ville kunne hive lidt værdi ud af sådanne links. Simpelthen fordi det er mere sandsynligt at sidstnævnte “i virkeligheden” ville få sådanne links.

    Prøv dig frem, hvis det ikke er et site, du tjener penge på i forvejen. Så finder du grænserne før eller siden! 😉

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Kontakt mig og boost din online markedsføring

Kan jeg hjælpe med noget? Brug kontaktformularen herunder – jeg vender hurtigt tilbage.